Nyt infrastrukturplan: Frederikssundmotorvejen er med

Frederikssund Erhverv byder velkommen til et nyt medlem

Velkommen til sidste nye medlem

8. apr 2021

På et pressemøde torsdag middag offentliggjorde regeringen deres nye, massiv infrastrukturplan for Danmark. Mange steder i landet – ikke mindst i Frederikssund og omegn – var der stor spænding forbundet med præsentationen af udspillet.

Og lad det være sagt med det samme: Frederikssundmotorvejen ER med.

Det vigtige – og samfundsøkonomisk rentable – stykke infrastruktur vil forbinde vores område langt bedre med hovedstadsområdet og Sjælland generelt. Det kommer til at få markant, positiv betydning for vores eksisterende virksomheders muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft samt deres lyst til at udvide her i Frederikssund.

Samtidig vil en kraftigt forbedret infrastruktur gøre det mere attraktivt for virksomheder udefra at flytte til Frederikssund Kommune med flere lokale arbejdsplaser og kommunale erhvervsindtægter til følge.

NB: Vi skal selvfølgelig lige huske, at regeringens forslag til infrastrukturforbedringer nu skal forhandles med alle Folketingets partier, så før det er helt på plads, lader vi proppen på champagnen blive på.

På screenshottet herunder (fra regeringens infrastrukturplan) kan du se, at Frederikssundmotorvejen rent faktisk er højest på listen:

Den fulde infrastrukturplan – ‘Danmark fremad’ – kan læses her.

Del på sociale medier

Sidste nyt

Nyt medlem: Lyset i dig

Et nyt medlem har meldt sig under fanerne i Frederikssund Erhverv. Vi har fornøjelsen af at byde...

Få mere information

Hvis du vil vide mere om et medlemskab hos Frederikssund Erhverv, så er du mere end velkommen til at kontakte Finn Møller.