Årsrapporten

Greenwashing – hvordan I ikke skal kommunikere

Greenwashing er, når man prøver at fremstå mere bæredygtig, end man er. Udover at man risikerer at miste troværdighed blandt kunder og andre interessenter, er det rent faktisk ulovligt.

Forbrugerombudsmanden har udgivet en kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring, som vi vil anbefale, at I læser. Vi har samlet nogle af de vigtigste pointer nedenfor. Med dem – og almindelig sund fornuft – kommer I langt.

• Markedsføringen må ikke være vildledende, og faktiske oplysninger skal kunne dokumenteres.
• Der skelnes mellem generelle og konkrete udsagn (et generelt udsagn er f.eks. ”miljøvenligt”, som bliver brugt i flæng uden nødvendigvis at være specielt ”venligt”. Så pas på med generelle udtryk og sørg altid for, at udsagn kan dokumenteres).
• Produkter mærket med officielle økomærker (f.eks. Svanemærket) må gerne kaldes ‘mere miljørigtige’ eller lignende.
• Miljøudsagn skal løbende opdateres, så de afspejler den nuværende situation (hvis et produkt, man har kaldt ”mere miljørigtigt”, på et tidspunkt blot afspejler standarden i markedet, må man ikke længere bruge betegnelsen).
• Husk at begrebet ”bæredygtigt” dækker bredt (sociale, miljømæssige og økonomiske), så det er reelt ikke nok, at det bare er miljørigtigt for at være bæredygtigt.
• Hvis I er i tvivl, så lad være med at bruge termerne ”bæredygtigt”, ”miljørigtigt”, ”grønt” og så videre, men forklar i stedet fordelene helt faktuelt. Hvordan gør produktet/ydelsen en forskel for miljø eller klima?
• Helhedsindtryk kan også være vildledende. Hvis I for eksempel benytter et kløver som logo, hvor der står ”CO2” inden i, så indikerer I ifølge Ombudsmanden, at I har et CO2-neutralt brand. Og så skal I kunne dokumentere det.