Nyt samarbejde skal styrke industriens supply chains

Frederikssund Erhverv byder velkommen til et nyt medlem

Velkommen til sidste nye medlem

29. jun 2021

Driver du en produktionsvirksomhed, er her en god mulighed for at fremtidssikre din virksomhed.

Syddansk Universitet, Copenhagen Business School og Universität Bremen i Tyskland er gået sammen med Industriens Fond, for at styrke små og mellemstore produktionsvirksomheders Supply Chain Resilience.

Med øget resiliens (modstandsdygtighed) kan virksomhederne bedre håndtere udfordringer som pandemier, naturkatastrofer, cyberangreb og logistiknedbrud. Projektet søger lige nu 10 produktionsvirksomheder som case-virksomheder til udarbejdelse af konkrete værktøjer og metoder.

Det er forskelligt i hvilken grad og hvordan, virksomheder er blevet ramt af COVID-19. Mens nogle har mærket stor nedgang i omsætningen, har andre mærket en kraftig vækst, men har måske ikke kunnet følge med efterspørgslen, hvilket har påvirket deres renommé negativt.

I det nye projekt, SCR-SMV (se også www.scr-smv.dk), vil der være fokus på både de kriseramte, de kriseimmune og kriseudnytterne, da deres sammensætning i forhold til forskellige typer af supply chain-forstyrrelser er interessant for både industrien og virksomhederne selv, men også set gennem forskningsbriller. Fremtiden kommer nemlig i høj grad til at handle om resilience og det at være forberedt på det meste i et moderne og komplekst samfund.

“COVID-19-pandemien har skabt ødelæggelser og nedbrud verden over og ikke mindst i Danmark. Dansk økonomi er afhængig af internationalt samarbejde, og af at varerne kan flyde frit og uproblematisk globalt både på salgssiden og på forsyningssiden. Coronakrisen har vist, at danske forsyningskæder er særligt sårbare overfor uforudsete hændelser og nedbrud af forskellig art”, lyder det fra professor Kim Sundtoft Hald fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS.

Det nye projekt har fokus på virksomhedens evne til at komme tilbage til udgangssituationen, eller til et bedre niveau, efter en forstyrrelse – for eksempel en pandemi, en naturkatastrofe eller et cyberangreb.

“Når virksomheder rammes af kriser og uventede udfordringer, kan det gå hårdt ud over konkurrenceevnen. Derfor er det vigtigt, at dansk erhvervsliv er robust og godt rustet til at imødegå fremtidige udfordringer, så der kan handles proaktivt og løsningsorienteret med kort aftræk”, siger Thomas Hofman-Bang, der er adm. direktør i Industriens Fond.

Gennem projektet afdækkes nuværende praksis på området, og der udvikles en række konkrete værktøjer og metoder, som kan ruste virksomhederne mod forretningsforstyrrelser i fremtiden. De udvikles i samarbejde med i alt 20 virksomheder og fokuserer på fire faser:

(1) Situationsanalyse
(2) Forebyggelse
(3) Mitigation
(4) Recovery

“Vi vil ikke arbejde med et særskilt branchefokus, når vi udvælger de 20 virksomheder (10 virksomheder af to omgange, red.). Det vil ske på baggrund af interesse og en individuel vurdering af det potentiale, der ligger for at øge de deltagende virksomheders supply chain resilience og herigennem at sikre viden, der kan bredes ud til dansk industri, når forskningsprojektet når sin slutning”, forklarer projektleder og professor Jan Stentoft fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU, og peger på at projektets indsigter, metoder og værktøjer lægges åbent frem og dermed efterfølgende kan anvendes af alle typer af produktionsvirksomheder.

Projektet er startet den 1. juni 2021 og forløber over to år.

Det støttes af Industriens Fond med godt 3 mio. kroner og gennemføres af professor Jan Stentoft, lektor Ole Stegmann Mikkelsen og kommunikationskonsulent Tina Højrup Kjær fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU, professor Kim Sundtoft Hald fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS og professor Aseem Kinra fra Department of Global Supply Chain Management på Bremen Universitet.

Mere information om projektet kan indhentes hos:

Jan Stentoft
stentoft@sam.sdu.dk
20 88 71 91

Ole Østrup
oos@industriensfond.dk
23 80 06 60

Del på sociale medier

Sidste nyt

Nyt medlem: Lyset i dig

Et nyt medlem har meldt sig under fanerne i Frederikssund Erhverv. Vi har fornøjelsen af at byde...

Få mere information

Hvis du vil vide mere om et medlemskab hos Frederikssund Erhverv, så er du mere end velkommen til at kontakte Finn Møller.